Resultater påskeløbet Egå Engsø Rundt 2016

Påskevejret var næsten venligt til Egå Engsø Rundt, da 380 løbere spænede rundt om søen påskemandag. Dog var der en del vind på langsiden af søen, som tog toppen af farten og pustede syre i benene.
Alle resultater fra løbet kan ses på dette link.

Se foto fra løbet her.

//galleri.aarhusfremad.com/#!album-58

Også Aarhus Stiftstidendes fotograf var til stede - og har indfanget mange løbere og glade børn, der har fået påskeæg som præmie. Se alle foto fra Stiften her. Du kan også købe foto i højkvalitet hos Stiften.

Aarhus Fremad vil gerne sige tusind tak til alle løbere, der deltog og bakkede løbet op. Fortsat glædelig påske og håber vi ses næste år. Blev du bidt af at løbe i dag eller vil gerne være det, så er du velkommen i Fremad, Den hyggelige løbe og atletikklub ved Riis Skov.

IMG_1337

Vindere på 5 km kvinder
1. Zenia Mogensen, Løberen, 18:49
2. Signe Øllgaard, Runaar, 19:21
3. Lea Tybirk, Hinnerup Løberne, 19:45

Vindere på 5 km mænd
1. Lars Ejaas, AGF Atletik, 16:03
2. Mads Karlsson, Team Delta 508, 16:37
3. Sebastian Matz Nielsen, Aarhus Fremad Atletik, 17:06

Vindere på 10 km kvinder
1. Susanne Svendsen, AGF Atletik, 37:23
2. Mette Septrup Andreassen, Team Merkur, 41:53
3. Camilla Grøndal, 1900 Tri, 42:27

Vindere på 10 km mænd
1. Thomas Madsen, Løbeshop.dk, 33:09
2. Rasmus Lindgren, AGF Atletik, 33:30
3. Asger Dalsgaard, Aarhus Fremad Atletik, 34:23

IMG_1350

Fremad er en af Danmarks hurtigste klub på halvmaraton

Aarhus Fremad får en placering som en af Danmarks hurtigste klubber på halvmaraton! Med tiderne: 1.09.24 til Asger Dalsgaard, 1.09.58 til Nikolaj B. Andersen og 1.10.04 til Thorkild Sundstrup har Aarhus Fremad sammenlagt nogle af de tre hurtigste løbere i landet. Det endelig holdresultat er ikke endnu offentligt, men det tyder på at Fremad vinder bronche i holdkonkurrence til CPH Half. Kæmpe tillykke - og også stort tillykke til Rene, Charlotte, Helle, Christina, Amalie og Inge Gerd, der alle slog deres personlige rekord på distancen.
Træningen i Aarhus Fremad virker. Kom og løb med. Vi har tilbud både for motionister og elite i den hyggelige og sociale klub, der træner nær Riis Skov. De seneste år er der kommet et meget stærkt tilbud på blandt andet langdistance - og mange forbedrer deres form. Til turen i København havde Fremad lejet en bus og havde en hyggelig tur, hvor der også blev plads til en enkelt øl, slik og chips på hjemrejsen. Næste fælles oplevelse i Fremad er klubturen til halvmaraton i Vejle Aadal.fremadbus

Resultater Riis Skov Løbet nummer 101

Riis Skov var forrygende lysegrøn, da der blev dystet på den klassiske rute på 3,2 kilometer. Både børn, forældre, motionister og hurtigløbere stillede til start. Hurtigste herre var Tom Wade fra Aarhus 1900, som pt er en af Danmarks hurtigste terrænløbere. Tiden 9 minutter og 25 sekunder var den bedste i over 10 år og sendte fluks Tom Wade på tredjepladsen i Riis Skov Løbet, der er Danmarks Ældste terrænløb, og er blevet løbet gennem 101 år.
Se alle resultater, foto og video fra løbet på denne hjemmeside.


Se starten på Riis Skov Løbet

Thorkild Sundstrup blev hurtigste dansker i Copenhagen Marathon

Thorkild Sundstrup fra Aarhus Fremad Atletik & Motion blev hurtigste dansker til Copenhagen Marathon 2015. Tiden var ny klubrekord på 2.24.41. Nogle uger tidligere løb træner Nikolaj Bauer Andersen 2.26.14 i Hamburg. Hhmmm Fremad begynder at have en af landets bedste løbegrupper på mellem og langdistance. Du behøver dog slet ikke at være så hurtig for at løbe med. Træningen er niveaudelt - og også løbere, der har rundet 50 år løber med. Men vi rykker i flok - og folk forbedrer sig meget. Kom og løb med og se, hvordan Fremad kan hjælpe dig i form.

Resultater: Egå Engsø Rundt 2015

Så kom det gode påskevejr. 377 løbere blev badet i mildt påskesolskin i årets udgave af Egå Engsø Rundt. Forældre løb hånd i hånd med børn rundt om søen og med babyjoggere i jagten på et påskeæg ved målstregen. Tog man løbeturen mere med ro, kunne man se troldænder, gæs og måske fik de heldige endda øje på havørnen, som fulgte løbet fra distancen fra øen i søen. Hurtigløbere kunne til gengæld glæde sig over vindstille og mulighed for gode tider.

Og vinderne blev
Måske så mange løbere på fem kilometer distancen lynet Thomas Wade fra Aarhus 1900, der hurtigt var væk igen? Han er for øjeblikket en af Danmarks hurtigste løbere og var desværre kommet lidt for sent til fem kilometer start. Da signalet lød, måtte han overhale feltet i siderabatten i rasende fart. En løber nåede han dog ikke: Thorkild Sundstrup fra Aarhus Fremad Atletik & Motion blev sidste år hurtigste dansker til Copenhagen Marathon - og farten er stadig i benene. Thorkild vandt fem kilometer i 15.22, mens Thomas Wade blev nummer to. Hurtigste kvinde blev Lea Tybirk fra Hinnerup Løberne i 19:25.

På ti kilometeren (to runder rundt om søen) trak tre Fremad løbere hurtigt fra. Hurtigst den sidste kilometer var Asger Dalsgaard, som vandt i 33:17 uden særligt meget sved på panden. Tidligere i år løb han DM 10 kilometer under 31 minutter. Hurtigste kvinde på 10 kilometer blev Fanny Marie Sørensen fra Silkeborg, der brød den magiske grænse og løb 39:43. Muren på 40 minutter blev også brudt af kvinderns nummer to, Vibeke Bøgh fra Aarhus Fremad Atletik & Motion, som kom ind i 39:59.

Se alle resulater her
Tak til alle deltagere - og håber at se jer igen til næste år. Resulateterne findes på dette link. Følg også med her på hjemmesiden, hvor der gerne inden for de næste timer kommer flere foto fra løbet.

TV2 Østjylland dækkede løbet. Se mere på dette link

//galleri.aarhusfremad.com/#!album-48

Løb langsomt for at løbe hurtigt

Det nytter ikke at løbe for mange kilometer hurtigt, hvis du vil være hurtig. Derimod skal en del kilometer løbes langsomt for virkeligt at få fart i benet. Det er budskabet, når Claus Hechmann , der er elitetræner i Spartha og bogaktuel med bogen "Løb som eliten" gæster Aarhus Fremad.

Tirsdag den 24. februar klokken 17 afholder han træningen og bagefter er der foredrag til senest kl. 21, hvor han kommer ind på principperne i træningen.  Claus Hechmann træner nogle af Danmarks hurtigste løbere blandt andet Henrik Them, Lars Budolfsen, Maria Sig Møller og Anna Holm Baumeister.

"I foredraget tager jeg udgangspunkt i, hvordan eliten har trænet i mange år. Det kan godt overføres til begynderniveau. Principperne er de samme," understreger han og peger på, at forskellen mellem motion og elite naturligvis er tidsforbruget på løb.

Mødesteder og tidspunkter:

Kl. 17-18 Praktisk træning (mødested Fremads klubhus ved Riisvangen Stadition, Hans Egedes Vej)

Kl. 18-19 Pause mulighed for at spise egen medbragt mad. (For Fremadløbere bliver der købt sandwich i fællesskab)

Kl. 19-20.30 Foredrag på Skovvangsskolen, Skovvangsvej 150, 8200 Aarhus N

Foredraget er gratis for medlemmer af Aarhus Fremad Atletik og bliver arrangeret i samarbejde med DGI Østjylland og Vores Puls. For øvrige er prisen 70 kroner. Tilmelding og betaling, hvis du ikke er medlem af klubben på dette link. (VIGTIGT kun 40 pladser ledige til løbere, der ikke er medlem af Fremad) 

Se evt. mere om bogen "Løb som eliten" på dette link

http://www.gucca.dk/loeb-som-eliten-bliv-hurtigere-paa-5-km-10-km-halvmaraton-og-maraton-med-p251632

Læs mere om Claus Hechmann på hjemmesiden, Hechmann Sport

http://hechmannsport.dk/

NB: Husk mad mellem træning og foredrag, hvor der er en kort spisepause. Fremad kan anbefale sandwich fra Rohdes. http://www.caferohdes.dk/ (hold øje med fælles bestilling på nettet eller køb selv)

Sådan begynder du i løbeklubben

1) Find et træningstilbud på denne hjemmeside
2) Mød op til træning og snak med træneren eller skriv en mail, hvis du har spørgsmål.
3) Løb gratis med en måned og se, om træningen passer til dig.
4) Betal kontingent, køb klubtøj og tilmeld dig løb (tryk på dette link).

Aarhus Fremad Atletik er en social løbeklub med en forrygende sommerfest, julefrokost og en årlig træningslejr. Klubben blev stiftet i 1897 og har over 100 års erfaring med at skabe et godt træningsmiljø. Tryk på overskrifterne og læs mere om løbetilbudene.

Kommunikation i Aarhus Fremad Atletik

Meget kommunikation om træning, stævner med mere forgår på klubbens interne Facebook side, som du finder på dette link:

https://www.facebook.com/groups/fremad/ (tilmeld dig gruppen som medlem)

Resultater Egå Engsø Rundt 2014

Omkring 400 løbere var tilmeldt Egå Engsø Rundt i 2014. Den flade rute gav igen i år hurtige tider, men den lette vind skubbede dog tiden i den forkerte retning. Et argument som sagtens kan bruges, hvis årets resultat ikke var helt som forventet. Vinder på 5 km blev Thijs Nijhuis fra Viborg AM, som pt er en af Danmarks hurtigste løbere. Han løb den ene omgang rundt i vinden i 15.52. Katrine Svane fra Århus 1900 vandt for kvinderne i 18.18. 10 km løbet blev vundet af Anders Konring fra Sportstiming i 34.49, mens Susanne Pallesen fra Hadsten Trim vandt i 39.04. Tak til alle deltagere i påskeløbet. Herunder er en oversigt over resultaterne. Brug scrollbaren i højre side for at finde flere navne. Tryk på fanebladet 10 km, hvis du vil undersøge tider for de to omgange rundt om søen.

Se foto fra løbet
//galleri.aarhusfremad.com/#!album-39

Hurtigste dansker til Copenhagen blev fremads Thorkild Sundstrup

Thorkild Sundstrup fra Aarhus Fremad blev bedste mandlige dansker i ny PR 2:25:31 timer til Copenhagen Maraton, næstebedste mandlige dansker bliver Nick Fridberg, også i ny PR 2:28:47 timer og tredjebedste dansker bliver Morten Nielsen fra Sparta, som ligeledes sætter ny PR med tiden 2:29:36 timer.

Den mandlige vindertid blev 2:17:54 timer -Julius Mutai fra Kenya.

Tredjeplads til Fremads Lærke
På kvindesiden bliver den lidt overraskende bedste dansker Lone Balling fra Skive AM, som sætter PR med tiden 2:49:10 timer. Næstbedste danske kvinde bliver Luise Sønder, også Skive AM i tiden 2:53:56 timer og tredjebedste danske kvinde bliver Lærke Mikkelsen fra Aarhus Fremad i 2:57:53 timer.

Den kvindelige vindertid blev 2:40:02 timer - Ayelu Abebe fra Etiopien.

Kontakt

Bestyrelse@aarhusfremad.com
Fremads Facebook-side

Træningstider
Mellem/lang: Tirsdag + torsdag klokken 17.15, lørdag klokken 10.15 fra Vejlby Centervej 53

FIT: Mandag + torsdag klokken 17.15 fra Risvangen.

Børneatletik: Mandag og torsdag kl 17-18.15 fra Vejlby Centervej 53.

Sponsorer og samarbejdspartnere

Tækker Group
Aarhus Motion
Skovbakken
Trimtex

Run, Forrest, Run!

Vi ses til træning!

Copyright 2019 © Forza Fremad