Rune: Velkommen til Fremads portræt serie! Kan du starte med at give en kort intro til hvem du er.

Helene: Jeg hedder Helene, og er foreløbig kun 33 år. Jeg bor i Aarhus med min mand og min datter - og en datter mere på vej. Så løber jeg i Aarhus Fremad, og det har jeg gjort i.. 12.5 år? efterhånden, næ, 13.5 år - siden 2011.

R: Hold da op, du er noget af en veteran efterhånden må man sige. Hvordan startede du med at løbe?

H: Øhm, det startede nok med at jeg løb derhjemme på marken for at holde mig lidt i form. Sådan mest i det skjulte derhjemme i skovene, for jeg syntes det var lidt mærkeligt at løbe i starten. Det startede med lidt, og i de kondisko man nu alligevel havde.

R: Og så fandt du af at du var god til det? Og så blev det bare en rigtig elite karriere eller hvad?

H: Jae, det var nok først da jeg flyttede til Aarhus og min søster tog mig med til Aarhus Fremad, at de opdagede at jeg egentligt løb ret hurtigt. Men jeg tror altid at jeg har syntes det var sjovt at løbe om kap, lidt konkurrencer nu og da. Min søster tog mig også med til nogle forskellige løb, sådan nogle stafetter også sådan noget hvor de lige manglede en femte mand.

R: Så i er en hel løbefamilie?

H: Min søster har også løbet, men mine forældre og min bror har ikke gjort det i nogen videre grad.

R: Ok, fair nok. Så det var også din vej ind i Fremad - du flyttede bare til Aarhus og så..?

H: Min søster var medlem.

R: Ja okay. Så der var ikke nogen speciel historie på den front. Hvad er din favorit disciplin eller distance?

H: Åh det er et godt spørgsmål. Normalt tror jeg at jeg ville sige 5000m, men sommetider 3000m. Det sjove er jo så bare at det er dem jeg løber stærkest på. Men jeg syntes det er sjovt at det går lidt hurtigt.

R: Så ikke de længere distancer? Du har jo løbet halvmarathon engang, men det er jo ikke lige noget du dyrker så meget?

H: Nej det tror jeg ikke, det er fint nok, men jeg kan bedre lide de kortere.

R: Så det er på banen tænker jeg? Der er jo ikke så mange landevejsløb på de kortere distancer.

H: Nej. 5 km kan man godt finde på landevejen.

R: Men du kan godt lide banen?

H: Ja, og også indendørsbanen.

R: Mhm, ja, det har vi set før!

H: Ja, og desuden er det også dejligt varmt om vinteren!

R: Haha det er rigtigt ja, god pointe. Hvad er det bedste løbe minde? Som ikke behøver være dit bedste resultat, men bare en god oplevelse du har haft.

H: Det er et godt spørgsmål. Jeg tror jeg synes at det har været ret sjovt når man har været afsted med landsholdet. Fordi de der forskellige rejser, og så sidder man også og ser de andre konkurrerer og sådan noget. Ellers så første gang jeg kom under 16 minutter på 5 km - efter at have født et barn - det husker jeg som et mega fedt løb.

R: Ja det var godt nok noget af en bedrift.

H: Det var jeg også ret meget ovenpå over bagefter.

R: Har du et drømmeløb eller stævne du godt kunne tænke dig at være med i? Hvis man ikke lige tæller OL og sådan nogle helt store stævner med?

H: Hmm. Der kommer jo VM på hjemmebane (VM i landevejsløb i København) til næste forår for eksempel. Hvis jeg kan nå at komme i form til det, så kunne det være meget fedt.

R: Ja det ville være vildt, men ellers så er det jo faktisk åbent for alle, så du ville jo kunne komme med uanset haha. Men ja det ville være kæmpe stort!

H: Ja, men der er lige en lille ubekendt inden da hehe.

R: Det er der ja. Men det bliver spændende ihvertfald. Bruger du musik som del af din træning, eller som en del af at blive pumped til at skulle ud og performe?

H: Nej det gør jeg faktisk overhovedet ikke. Jeg foretrækker at lytte til mine omgivelser.

R: Alright. Så det næste, ved jeg ikke om det er noget du har i planerne lige nu, men hvad er dit næste løb/stævne? Men der er nok ikke så meget der.

H: Hehe nej, det næste store mål er at komme ud og løbe efter at have født, og så tager vi den derfra hehe.

R: Hehe ja, det er nok meget fornuftigt.

H: Ja. Det kommer også meget an på hvorfor en baby man får, og sådan noget.

R: Ja præcis. Det spørgsmål er nok også mere målrettet de andre der ikke er gravide hehe.

H: Ja, hehe

R: Så det sidste generelle spørgsmål! I dit civile liv, hvad laver du der? Jeg ved jo godt at du arbejder, men hvad arbejder du med?

H: Altså stillingen hedder biostatistiker, på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Så det er statistik på sundhedsdata.

R: Okay, så der er en lille smule af, ja sundhed, men nok ikke direkte sport, men ihvertfald noget sundhed ind over.

H: Nej. Jeg har ærget mig over at der ikke er flere registre - vi laver forskning baseret på registre - og der er ligesom ikke nogle sundhedsparametre som bliver registreret i registre i nogen videre grad. Ellers kunne det være sjovt!

R: Ja, det er jo det. Der jo mange af de der andre elite løbere der er læger og alt muligt andet der har med kroppen og sport af gøre. Så du er LIDT ovre i den retning, men ikke helt.

H: Ja, jeg har ikke data til det desværre.

R: Så kan vi prøve at gå videre til de spørgsmål der er specifikt målrettet dig, og der starter jeg meget hårdt ud.

H: Åh nej.

R: Øhm.. Du har jo faktisk meldt fra til flere store internationale stævner i tidens løb, både på grund af familieliv, eller ja primært familieliv tænker jeg.

H: Ja.

R: Men alligevel fortsætter du træningen som gør at du stadigt præstere på et top niveau herhjemme. Hvad driver dig til at holde træningen ved lige, hvis det ikke er jagten på de helt store mesterskaber?

H: Hmm, jae, det er nok bare blevet en så integreret del af hvem jeg er, tror jeg. Det, og så at det også gør ondt at se at man er dårligere end man plejede at være til at løbe.

R: Mhm, men du har ikke det her, æh, at gå efter de her store stævner, er det noget du savner?

H: Altså jo, men jeg tror også at dengang vi planlagde første barn, der var jeg godt klar over at det ville blive svært derfra. Så det havde jeg ligesom indstillet mig på. Og man kan sige at på mange måder, skruede jeg så også ned for min træning. Så jeg burde jo egentligt heller ikke have blevet ved med at løbe så stærkt.

R: Nej, det er lidt et vidunder at det lykkedes på den måde for dig.

H: Ja.. Bedre sko hehe

R: Hehe ja, bedre sko. Og hormoner i kroppen fra fødslen, som måske gør et eller andet.

H: Ja, eller hvad det nu end er.

R: Men du nåede også nogle internationale stævner før i fik det første barn? Så du har ligesom prøvet det?

H: Ja. Men somsagt var det også noget af det der var sjovt.

R: Det kunne jeg forestille mig, at komme af sted med landsholdet. Det må vi jo så se om det er noget der kommer mere af i fremtiden måske!
H: Hehe joo.

R: Måske også med alderen, men jeg skal heller ikke sidde her og dømme haha.

H: Nej, Kersti (Jakobsen, sportsansvarlig for dansk mellem/lang) skrev godt i januar og spurgte ind til hvad jeg havde af løbeplaner for i år, men så måtte jeg jo sige at det var ret begrænset.

R: Haha ja, det må man nok sige. I hvert fald i henhold til landsholdet. Det startede jo meget godt med det her første MEGET kritiske spørgsmål. Det næste er så ikke meget bedre.. Du fik jo et fænomenalt comeback efter din første fødsel - du vandt DM10 sidste år, og løb ved samme lejlighed den anden hurtigste tid nogensinde løbet af en dansk kvinde. Tænker du at det er noget der skal ske igen efter den anden fødsel, eller er du så småt begyndt at overveje pension fra elite-løb?

H: Jeg tænkte jo egentligt ikke at det skulle fortsætte efter min første fødsel, så nu ved jeg at jeg ikke rigtigt ved hvad jeg kan forvente længere. Men jeg er meget bevidst om at det ikke bliver nemmere at finde tid til at træne med to børn. Så jeg tror at jeg bliver nød til at se situationen lidt an.

R: Så du tager det lidt som det kommer, og har ikke planer om at stoppe karrieren med det samme?

H: Nej, igen troede jeg jo lidt at det skulle ske første gang jeg et barn, det var så ikke sådan det gik.

R: Så det er ikke en aktiv beslutning du vil tage, men vil bare lige se hvordan det kommer til at gå?

H: Ja. Jeg har affundet mig med den risiko jeg løber med at få børn.

R: Selvfølgeligt. Hvordan har du det med ofte at være den eneste kvindelige løber i klubben? Det har jo været tilfældet i lange perioder at du var den eneste kvinde. Er det noget der går dig på?

H: Jeg tror jeg syntes det er lidt ærgeligt. Det er lidt hyggeligt når vi kan stille hold til konkurrencer osv. Men det er ikke fordi at jeg har noget imod at der er en masse mænd, det tror jeg bare at jeg har vænnet mig til så meget, så det tænker jeg ikke over.

Men altså hvis der er nogle piger som gerne vil være med i Fremad, så skal de bare sige til!

R: Ja, endeligt! Men vi har også fået en god gruppe med nu. Der er nogle stykker. Men det er nok mest på løb/motion holdet, for de har godt nok mange ihvertfald.

H: Okay, så må vi jo se om vi kan stjæle nogle derfra, når de bliver hurtige nok!

R: Det kan vi da håbe!

H: Men det er jo svært at starte et pigehold op når der er så få piger til at stille op.

R: Det er jo også det. Det er nok også en selvforstærkende effekt, jo flere der kommer.

H: Folk tænker ihvertfald over det når de starter ihvertfald, om der er andre piger.

R: Ja. Det er også meget mandsdomineret, og med meget drengerøvshumor nogle gange.

H: Mhm. Dengang jeg startede, så havde vi jo kvindehold og mandehold i klubben.

R: Nå ja, der var mange kvinder dengang, det er rigtigt.

H: Ja, men mange af de kvinder var også løb/motion segmentet tror jeg. Og så var vi lige en tre-fire stykker som jeg kan komme i tanke om som kunne være med her. 

R: Så det er ikke noget der nogensinde virkeligt har gået dig på, at der ikke var flere kvinder? Nu har du jo prøvet at være der både hvor der var og ikke var nok til at danne hold.

H: Ja, altså, jeg tror sommetider at hvis jeg har været til stævne - især hvis jeg var den eneste der skulle stille til start, så man ikke havde nogen at varme op med, så var det lidt ærgerligt.

R: Men det er vel på en anden måde også fint nok at du har haft mange mandlige harer at løbe med? Fordi de jo typisk er hurtigere, så du har altid haft nogen på dit niveau, som også kunne presse dig.

H: Ja, og det har jo været dejligt at der nærmest altid er nogen der løber i det tempo jeg gerne vil løbe i.

R: Og omvendt så er der også mænd der ligger og jagter dig, for de skal dælme ikke blive slået af en kvinde hehe, så..

H: Hehe ja, det er også noget der godt kan få en til at løbe lidt stærkere, når man ved at de synes det er træls at blive slået af mig.

R: Hehe, så der er lidt fordele begge veje! 

Sætter du et stort forventningspres på dig selv på grund af dine tideligere stærke præstationer? Igen - lige nu er det nok ikke så relevant - men har du før i tiden lagt et stort pres på dig selv?

H: Jeg tror egentligt at jeg er ret god til at tage presset af mig selv. Og til at fortælle mig selv at det kun er mig det går ud over, og ikke at der er en helt masse andre der forventer en hel masse af mig. Især efter at have født, hvor man er ret sikker på at ingen forventer noget som helst. Der løber man ihvertfald meget meget frit.

R: Så det er måske lidt en fordel at folk ikke rigtigt ved hvad de kan regne med?

H: Ja, når man er underdog.

R: Nå ja, underdog var det ord jeg ledte efter. Ja, man kan kun overraske positivt.

H: Men nogle gange har jeg jo været lidt hemmelig i forvejen, så folk har ikke rigtigt vidst hvad de skulle forvente af mig alligevel.

R: Nej okay. Så du har styr på at håndtere forventningspresset, men hvad med nerver? Er det noget du kæmper med op til races?

H: Hmm.. Ikke særligt meget, jeg tror at første gang jeg vandt DM10, der kunne jeg godt se at jeg var første-seedet et par dage op til, der kan jeg huske at jeg var lidt nervøs. Der drak jeg så en gin & tonic aftenen inden, så tænkte jeg at nu..

R: Haha, sådan! Det var meget konkret!

H: .. Så tænkte jeg, “så, så behøver det ikke betyde så meget”.

R: Men det er ikke noget du har fortsat efterfølgende, så du lige tager en gin & tonic før hvert race?

H: ryster på hovedet

R: Haha nej ok. Så du kan sagtens sove om natten og sådan noget før du skal ud og præstere?

H: Ja. Og det kunne jeg også godt dengang, mest lidt sommerfugle i maven når jeg tænkte på det.

R: Det er heldigt! 

H: Har du det ikke sådan?

R: Til sådan nogle rigtigt store races hvor jeg virkeligt har hypet mig selv op til at nu skal jeg bare ud og sætte en PR, eller ihvertfald forsøge at sætte en PR, så bliver jeg nervøs, og kan godt have lidt svært ved at sove også. Det er mest spænding nærmere end at være bange tror jeg.

H: Det kan også være at jeg ikke hyper mig selv alt for meget op til løb.

R: Det tror jeg, at jeg er rigtig god til. For jeg er meget god til at have høje forventninger til mig selv, også selvom jeg måske ikke altid har så meget at have det i.

H: Hehe, men det er jo fedt når det lykkedes, kan man sige.

R: Ja, men det er også træls at rende rundt om morgenen på race-dagen og så have lidt dårlig mave og sådan noget - det er ikke ligefrem noget der gør en mentalt klar til at skulle ud og præstere ihvertfald hehe.

H: Det er ikke helt så sjovt at løbe hvis man har det skidt lige inden.

R: Nej, men det plejer kun at være lige inden. Og når man start i startboksen og venter, men så ligeså snart at startskuddet lyder og man bare skal afsted og fokusere på at løbe, så forsvinder det igen. 

H: Det er også der det er nemt, så ved du jo hvad du skal gøre, så kan du ikke gøre andet med dine nerver, istedet for at gennemtænke noget du ikke kan styre.

R: Ja lige præcis, bare fuld fokus på at sætte det ene ben foran det andet. Men det er lidt sjovt det der, at det aldrig rigtigt bliver bedre. Det er måske ikke så slemt nu som det var lige i starten, men der er stadigt mange nerver. Det er lidt sjovt at der ikke bare bliver en vanesag.

H: Ja, men på den anden side betyder det at du nok stadig går meget op i det.

R: Ja, det betyder stadig meget for mig. Men det er også sådan med andre ting i mit liv, altså eksamener og sådan noget, der er jeg også super nervøs inden.

H: Ja, det tror jeg så heller ikke du er den første der har det sådan hehe.

R: Nej, det er noget der bare går igen i alle de vigtige ting i livet åbenbart.

Yes.. Du har fravalgt nogle af de sociale medier - ihvertfald instagram - som en af de eneste aktive i klubben. Og du er generelt meget ydmyg omkring dine præstationer, og du gør ikke så meget væsen af dig, du er ikke ude og promovere dig selv som “Hey, jeg er Helene og jeg er bare mega god!”.

H: Nej. 

R: Er det mest fordi at du er skræmt af rampelyset, eller er det bare ikke noget der interesserer dig?

H: Eh, lidt af det hele, tror jeg. Jeg er ikke specielt glad for at stille mig frem, og tænker også hvem der gider at læse det i længden.

R: Ja, det kan man jo sige. Men du lavede jo det der interview med Henrik Them i Frontrunner, efter din sejr i DM10 sidste år og..

H: Ja, det var fordi jeg tænkte at der var nogle der måske gerne ville høre at jeg gjorde det på en anden måde, og det kan man også. Men der brugte jeg også en hel uge på at være nervøs op til, og tænke over hvad jeg skulle sige!

R: Haha, så er jeg da også ked af at skulle trække dig igennem det her interview haha. Men det er trods alt noget mere lowkey. Men fik du noget godt feedback fra den Frontrunner episode?

H: Jeg har skrevet med nogle piger engang imellem som har hørt det og sagde at de synes det var godt. Og faktisk også at de var glade for at høre det der med at jeg ikke løb super mange kilometer og sådan noget.

R: Mhm, der tænker jeg at du er et rigtigt godt forbillede, for at man ikke behøver at ligge og løbe flere hundred kilometer om ugen og stadig kunne have et normalt fungerende liv ved siden af.

H: Ja, det var også det jeg tænkte at jeg gerne ville fortælle, fordi det er der sikkert også nogle der har brug for at høre.

R: Det tænker jeg er rigtigt godt at have sådan et positivt forbillede som faktisk stadig kan præstere på allerhøjeste niveau.

H: Ja, men det kan også godt være lidt unfair, for det er rigtigt mange der løber samme mængde som mig, uden at løbe ligeså stærkt.

R: Jo, bestemt. Du har helt sikkert et særligt talent eller genetik eller noget. Eller bare mange, mange års kontinuerlig træning uden at være skadet.

H: Ja, det kan jo også noget.

R: Det må man sige. Det skader ikke ihvertfald!

H: Nej, det er heller ikke fordi at jeg var mega hurtig fra dag 1. Det er noget der er kommet gradvis siden at jeg var 13 år.

R: Men så du skal aldrig på instagram og lignende? Du er dog på facebook, men det er ikke noget du bruger aktivt, udover lige at holde styr på events og messenger?

H: Hehe nej, det må du ikke citere mig for, så gammel er jeg heller ikke blevet endnu!

R: Haha, det er helt fint! Du har måske allerede lidt nævnt det her med at folk måske ikke rigtigt ved så meget om dig, og at det kan være en fordel i races, men hvordan har du det egentligt med at du tit og ofte bliver overset som favorit, eller at folk måske helt glemmer hvem du er, ligesom Henrik Them i gamle dage?

H: Hehe

R: Har du det fint med at være underdog?

H: Det gør i hvert fald noget godt for nerverne at være underdog. Men altså, nogle gange føler jeg da også lidt at de burde have nævnt mig når de nævnte de andre. Men så griner jeg lidt af det, og så kommer vi videre.

R: Så du bærer ikke nag eller føler dig meget overset?

H: Jeg ved jo godt at hvis rigtigt skulle være med i gamet så skulle jeg også have den der instagram profil - og det gider jeg ikke.

R: Ja det er rigtigt, det kræver nok lidt, ellers er det nemt at blive overset. Så er det godt at du er den underdog som tit overrasker, så folk tænker “hov, hvem var det? Hvor kom hun fra?”, så det er bare positivt på en eller anden måde, hvis man vil jagte den der kendthed. Eller nu ved jeg ikke hvor kendt man kan blive som løber i Danmark.

H: Det er også lidt det, man bliver jo ikke sådan rigtigt kendt, vel.

R: Nej, det er jo det. Medmindre man er Jacob Simonsen, ham er der mange artikler med!

H: Jeg tænker at hvis du spørger uden for løber miljøet, så er der ikke ret mange der kender ham, og inden for løbermiljøet kendte de ham godt i forvejen.

R: Ja, vi er jo også bare mennesker allesammen.

H: Det kan være at hvis han kommer til OL en dag, at folk så kan hans navn lidt mere.

R: Hehe ja, det kan man da håbe.

Vægt og kost. Er det noget du går op i? Det er jo tit et ret betændt emne, især i kvindelig idræt hvor der er mange der kommer ud i spiseforstyrrelser og lignende fordi de bliver presset til at skulle blive mega tynde.

H: Ja, altså målet er ikke at gå ned i vægt. På kosten går jeg op i at spise ret meget kage! Men det er jeg heller ikke den første løber der har gjort.

R: Haha nej. Så du er ikke fanatisk omkring det overhovedet, og virkeligt tænker over hvad du spiser?

H: Nej, det kan man nok ikke påstå.

R: Igen er du et rigtigt godt forbillede lige her, at man ikke bare skal ud i at få anoreksi få at kunne præstere.

H: På mange måder er det et meget sundt liv ikke at gå for meget op i hvad man spiser for at præstere.

R: Ja, alt med måde, i guess. Uh, den er lidt sjov den her! Der er nok meget få mennesker uden for Fremad som ved at du har en core øvelse opkaldt efter dig i vores lille core trænings workout, fordi du mestrer den, og du er generelt rigtig god til at lave de her core øvelser - du kører bare derud af mens vi andre ligger og struggler helt vildt. Så gør du meget i at træne din core eller?

H: Jeg gør det kun når jeg er til Fremad træning.

R: Kun til Fremad træninger?! Irriterende!

H: Ja hehe, er det et provokerende svar?

R: Det synes jeg det er haha.

H: Det er godt nok også længe siden jeg har lavet v-sit-up-over-under, så jeg ved ikke om jeg lige kan den så godt nu. Det er nok også lidt sværer lige nu tager sig til baby-maven

Det er også noget man ikke bør træne alt for meget når man er gravid.

R: Så det er ikke noget du gør dig så meget i. Hvad med andet styrketræning ved siden af løb?

H: Altså, nu har jeg 12 kg ekstra som skal med op og ned af trapperne jævnligt, og nogle gange så stritter hun imod. Men ellers så ikke, nej.

R: Men du har nogle gange været med nede i Franks Gym og lavet nogle styrkeøvelser?

H: Ja, igen - før jeg fik barn. Jeg har ikke været der efter. Nogle gange tænkte jeg at jeg burde, for lige nu er jeg meget veltrænet i en meget specifik del af kroppen, men det hjælper ikke meget resten af kroppen. Men der mangler tid.

R: Ja, man må jo prioritere, det går jo også stadig udmærket, du er ikke blevet skadet i hvert fald. Det næste spørgsmål er meget generelt, og måske svært at svare på, men hvad driver din passion for at løbe?

H: Øhm, ja det er et meget svært spørgsmål.

R: Hehe ja det tænkte jeg nok.

H: Det er sjovt at løbe stærkt, og det er rart at kunne holde sig i form. Også at komme i klubben.

R: Så det er ikke fordi du går rundt med en ambition i hovedet om at du skal ud og løbe danmarksrekorder eller noget? Det er mest bare “sjov”?

H: Den eneste ambition jeg har lige nu er at løbe igen.

R: Nej, men hvad med før i tiden?

H: Det er også det jeg mener, hvis man bliver ved når man er gravid, så er det ikke fordi at man har så mange ambitioner om hvad man skal ud og løbe af tider.

R: Jeg tror faktisk at Henrik Them også spurgte om det her, men præsentere du dig selv som elite-løber når du møder nye mennesker?

H: Ikke til nye folk som ikke er løbere.

R: Igen, det er jo det der med at du er meget ydmyg?

H: Præsentere du dig selv som løber, når du møder nye folk?

R: Nej.

H: Præcis!

R: Men jeg er heller ikke danmarksmester og alt muligt!

H: Nej, men det er stadig bare meget sådan “se mig”.

R. Jo jo det er rigtigt nok. Så det er ikke lige helt så definerende for din identitet på nogen måde hehe.

H: Nej. Jeg ved heller ikke helt om det er stort eller ej at være danmarksmester i løb, især når man siger 10 km landevej, de fleste kan måske tænke sig til 10 km bane.

R: Ja, det er måske på de kortere distancer hvor folk lidt nemmere kan relatere til f.eks. At en 5er på under 16 minutter, det alligevel ret hurtigt.

H: Ja, og så kan de ikke relatere til marathon for det er langt.

R: Ja. Så er det sidste spørgsmål! Dit race kit! Jeg tror aldrig jeg har set dig løbe i andet end en tshirt, uanset hvor varmt det så ellers har været. Er der nogen særlig grund til at du ikke vælger at tage en singlet på?

H: Det er sket at jeg har løbet i singlet, hvis det har været meget, meget varmt. Nok aldrig mindre end det. Men jeg tror egentligt at det er ligeså rart at løbe i tshirt, og Fremad tshirten er også lidt tyndere end den singlet jeg har.

R: Ah ok, så der er ikke nogen særlige tanker i det?

H: Nej, jeg tror generelt at jeg har det ok med at løbe i varme, relativt til så mange andre løbere.

R: Ja, det må du næsten være, for hver gang man ser dig på en startstreg, så er det bare en hel flok i sports bh’er eller singletter, og så dig i en tshirt der står helt overlegent ala “jeg skal ikke ud og løbe hårdt, det er bare normal træning”, eller hvordan man nu lige ser det. Det er bare lidt spøjst nogle gange synes jeg.

H: Jae, jeg tror også bare at jeg synes at tshirten er lidt pænere end singletten, på mig ihvertfald.

R: Fair nok, det behøver man heller ikke at have en god grund til jo! Det er bare noget jeg altid har syntes var lidt sjovt! Så er vi færdige! Tak for snakken!

H: Selv tak, godt forberedt!