Resultater Riis Skov Løbet 2013

 

Stor tak til alle 82 deltagere for et fantastisk Risskovløb 2013. Det var en fornøjelse at se alle, både børn og voksne give den fuld gas på de 3,2 kilometer. Især børnene havde et imponerende ekstra gear på den korte opløbsstrækning; der blev virkelig spurtet! Også tak til publikum og alle de frivillige for stor opbakning til løberne.

Løbet bød i år på særdeles hurtige tider og et tæt internt Fremad opgør. Som ventet skilte to løbere sig fra start ud i front: Klubbens langdistanceboss, Thorkild Sundstrup (som stillede til start efter en hård træningsuge med mange kilometer) og Asger Dalsgaard, som i foråret har vist en stejlt stigende formkurve på mellemdistance. Thorkild satte et hårdt tempo fra start, men formåede aldrig helt at ryste Asger af. Med 300 meter til mål kunne Asger sætte den afgørende spurt ind og sikre sig sejren i den meget flotte tid 9.52. De tre hurtigste, alle fra Fremad, blev:

1. Asger Dalsgaard: 9.52
2. Thorkild Sundstrup: 9.56
3. Sebastian Matz Nielsen: 11.08

Vinder af kvindeafdelingen blev:

Marikka Hvoldal Kristensen: 11.43

 
Se resultaterne herunder. Tryk på herrer, kvinder eller børn for at sortere i listen.

 

Tiderne siger måske ikke så meget, men for at sætte vindertiden i perspektiv kan det nævnes, at Tom B. Hansen, som i 1974 vandt EM sølv på 1.500 meter, er noteret for en bedste tid på ruten på 9.26 (sat i 1968)

Tak for de fine sponsorpræmier til Økologisk landsforening!

Kontakt

Bestyrelse snabel a aarhusfremad.com
Fremads Facebook-side

 

Sponsorer og samarbejdspartnere

Aarhus Motion
Skovbakken
Trimtex

Run, Forrest, Run!

Vi ses til træning!

Copyright 2023 © Forza Fremad