Atletiktilbuddet hos Aarhus Fremad startede i sommeren 2014 grundet stor efterspørgsel på atletiktræning i den nordlige del af Aarhus. Sidenhen er tilbuddet vokset, sammen med antallet af børn og unge udøvere. Atletikken er en individuel sport, men foregår sammen med andre. Vi lægger derfor stor vægt på at træningen både indeholder motorisk, styrkemæssig og kredsløbsrelateret træning, samt elementer der kan hjælpe til at styrke og stimulere børnenes fællesskab.
Aarhus Fremad Atletik er sammen med de øvrige atletikklubber i Aarhus en del af ATK Talentcenter Aarhus. ATK står for aldersrelateret træningskoncept og er grundpillen for de enkelte træningsgange samt den langsigtede træningsform. Elementerne i ATK er udviklet af Team Danmark og Dansk Atletik Forbund.
Derudover har Aarhus Fremad måske Danmarks billigste atletiktilbud. For bare 250 kroner per halvår, kan børn og unge i alderen 6-15 år træne flere gange om ugen. Man bestemmer selv, hvor mange gange man vil træne om ugen. Ønsker hele familien at være en del af Aarhus Fremad Atletik, koster et familiemedlemskab for forældre og børn kr. 750,-
Er du medlem skal du indtaste dine kontaktinformationer til trænerne her
Træning i sommersæsonen på Vejlby Stadion (påske til efterårsferien)
Årgang 2007 eller yngre:
Mandag kl. 16:45 – 18:15. Træner: Marianne/Stefan
Onsdag kl. 16:45 – 18:00. Træner: Kåre
Årgang 2006 eller ældre:
Mandag kl 16:45 – 18:15. Træner: Stefan/Marianne
Onsdag kl. 16:45 – 18:15. Træner: Therese
Træning i vintersæsonen (efterårsferien til påske)
Lørdage 12:00 – 13:30 i Vejlby Risskov Hallerne sal 5 + 6 kl. Vi kan også være ude, så husk både inde- og udetøj.
Onsdage kl. 16:45 – 18:15 (udendørsløb og core træning – vi mødes ved indgang F ved Skovbakken – forældre er velkomne til at deltage)
Vi tager til stævner i løbet af både inde- og udesæsonen.
Når du går til atletik i Aarhus Fremad Atletik kommer du til at prøve:
– sprint + hækkeløb
– mellemdistance løb
– længdespring + 3-spring
– højdespring
– boldkast
– kuglestød
Påklædning til træning:
Sportstøj du kan bevæge dig i, men ikke for løstsiddende (lunt tøj, afpasset efter årstiden) + et par løbesko. Husk drikkedunk. Selv om vi har hallen om lørdagen i vinterhalvåret, er vi regelmæssigt ude også, så husk både inde- og udetøj.
Om trænerne og træningen
Fremads trænerteam består dels af rutinerede atletikudøvede og dygtige ungdomstrænere, som selv har stor erfaring med disciplinerne og er gode til at motivere og vejlede. Vi deler træningen op, så den svarer til børnenes alder. Opvarmningen er dog ofte fælles for at styrke sammenholdet.
For yderligere spørgsmål kontakt venligst Peter Johansen: pj@eng.au.dk