Trænere i Fremad

Peter Johansen, træner mellem/langdistance og børneatletik (Tlf. 4189 3234)

I 1990 begyndte jeg at løbe. Jeg har et konkurrencegen og har gennem årene haft som mål at forbedre mig. Målene har flyttet sig undervejs. Det er gået op. Og det er gået ned. Men når det går nedad, kan jeg heldigvis nyde skovene nær Aarhus, hvor der er det mest fantastiske løbeterræn og natur. Nogle af mine bedste løbeoplevelser har været til konkurrencer i USA. Særligt husker jeg en 5 km i Austin, Texas. En fyr lagde ud i et meget højt tempo og i begyndelse lå også en professionel kvindelig triatlet foran. Men på de sidste kilometer, halede vi ind på løbere i front og den kvindelige triatlet overhalede. De sidste 800 meter lukkede jeg op for gasgrillen, hentede hende og løb i mål på førstepladsen. Det var fedt! Jeg nyder det sociale fællesskab i Fremad, og efter træningen er det dejligt at komme hjem efter træning i Fremad, træde ud af bruseren og have følelsen af lethed. Så har jeg det mentalt godt. Som træner er det skønt at motivere folk til at give den en skalde. Til børneatletik er det dejligt at opleve børnenes glæde og begejstring. Jeg har tidligere også været fodboldtræner, og det er sjovt at mærke, hvor lærenemme børn er. Når man gentager øvelser, forbedrer de sig hurtigt.

Kåre Kildall Rysgaard, træner, børneatletik (Tlf. 4232 0603)

Som barn var jeg begejstret for at røre mig: at løbe, kaste og springe. Som voksen kastede jeg mig især over løb. En af de store oplevelser fik jeg som 17 årig, da jeg debuterede i Copenhagen Maraton i tiden 2.52, og siden har jeg løbet Hamborg Maraton i 2.32. Det første maratonløb ligger dog stadig i baghovedet. Et par år tidligere var jeg blevet rygopereret, og det fascinerermig stadig, hvordan kroppen på magisk vis, kan blive stærkere og stærkere. Den oplevelse vil jeg gerne give videre til børn. At børnene får selvtillid og selvsikkerhed, fordi de mærker, at deres krop kan mere, end de selv drømmer om. Og at de lærer at finde velvære i motion og dyster mod sig selv, mens de mærker venskabet med holdkammeraterne. Siden 2005 har jeg været aktiv i Aarhus Fremad Atletik, og har en overgang været formand og deltaget i deverse trænerkurser. Jeg er far til Skjold og Anine, som også går til børneatletik. Jeg nyder atletiktræningen, hvor alle børn kaster sig ind i legene, og der både bliver grint og svedt.[/ffb_param][/ffb_paragraph_0]

Skriv et svar



Tilmelding

Egå Engsø rundt

Kontakt

Bestyrelse@aarhusfremad.com
Fremads Facebook-side

Træningstider

Mellem/lang: Tirsdag + torsdag klokken 17.15, lørdag klokken 10.15 fra Riisvangen.

FIT: Mandag + torsdag klokken 17.15 fra Riisvangen.

Børneatletik: Mandag + onsdag klokken 16.45-18.00, fredag klokken 16.30-18.00. 

Aarhus Fremad Atletik - Copyright 2017 © All Rights Reserved