Rune: Hej Maiken! Kan du starte med at give en kort intro til hvem du er? Hvem er Maiken?
Maiken: Jeg hedder Maiken, jeg er 26 år, jeg løber 60 og 100m primært, og 200 for sjov.
R: For sjov?
M: Men det er sjældent. For eksempel den her sæson har det kun været 60, der kom jeg slet ikke til at løbe 200.
R: Nej. Men det er fordi det er indendørs, at du kan løbe 60?
M: Ja. Indenfor er det 60 og udenfor er det 100. Og så nogle gange 200.
R: Alright. Og hvordan startede du med at løbe eller sprinte, og hvordan kom du med i Fremad?
M: Altså jeg har altid løbet, hvor det så var langdistance jeg løb i stedet - det var halvmaraton jeg løb, og jeg løb selv. Jeg kunne ikke så godt lide det der med at skulle være afhængig af andre, og at skulle træne på et fast tidspunkt. Jeg kunne egentlig godt lide at løbe selv, sådan du ved det var frirummet, det er det ikke helt på samme måde hvis det er med folk.
Og så da jeg flyttede til Aarhus, der trænede jeg ret meget med en veninde på det tidspunkt, og så var vi nede på banen og løbe intervaller, 10-20-30, og så.. 10 det er der man skal spurte, og der løb jeg fra hende hver gang, og så var hun sådan “Skal du ikke prøve atletik?”, og nu var vi jo på atletikbanen, og jeg var sådan “Ej, det skal jeg ikke, det gider jeg ikke”, men hun blev ved med “du kan i det mindste tage afsted og prøve det”, og så kom jeg og prøvede det en dag, og trænede med Frederikke og Kasper Larsen - dengang, han var bare med. Og jeg mødte også lige de andre, og så var det ret sjovt - det var mega hårdt, for jeg var jo ikke vant til den form for træning. Men det var jo meget sjovt. Og de sagde jo også at jeg var hurtig nok.
Jeg havde egentlig købt en billet til Bestseller (hlvmarathon) det år, og skulle løbe det, men så kom corona, og så valgte jeg bare at komme til sprint med det samme. Men jeg ville egentlig gerne have løbet det halvmarathon for at kunne få den afslutning med på det jeg havde trænet op til.
R: Ja selvfølgelig. Men så du har løbet ét halvmarathon?
M: Jeg har løbet 2. Ikke at jeg løb dem godt, men jeg gjorde det og syntes det var fedt!
R: Fedt! Så du har været i Fremad hvor længe?
M: Jeg ved faktisk ikke hvor længe jeg har været med. Det var jo inden corona, eller jeg kom da corona kom.
R: Så en 3-4 år?
M: Ja der omkring. Hvornår flyttede jeg til Aarhus? Det var i 2019.. Så måske siden årsskiftet til 2020.
R: Så en 4-5 år efterhånden?
M: Ja det må det være.
R: Ja. Din favorit disciplin? Du har måske ikke så mange at vælge imellem..
M: 60! Helt klart 60!
R: 60. Og hvad er det den kan, som 100 ikke kan for eksempel?
M: Det er kort.
R: Det er kort? Ja..
M: På 100 der skal du jo alligevel… Det er jo også fordi det altid er sjovest det man er bedst til. Og jeg er bedst til sådan, de første 30 meter, og så bliver det hårdt derefter. Og 60 er jo bare hurtigt overstået. Og det er jo også lidt fedt at du ved at du har én chance, altså du ved at du skal være med fra starten. På 100 kan du godt nå at hente det oppe ad banen, og det kan du til dels også på 60, men ikke helt - du SKAL have starten, ellers så har du bare tabt.
R: Ja det kan man sige. Det er svært at sætte sig ind i for mig som langgarver men ja det giver nok god mening.
M: Ja det kan jeg godt forstå.
R: Har du nogle pre-race ritualer som du bare skal gøre?
M: Øhm.. Nej.. Det tror jeg ikke.. Altså man har jo.. Vi har jo lang opvarmning, vi opvarmer en time før vi skal løbe, og det er jo sat i system, kan man sige. Det er jo de samme øvelser. 20 minutter før så gør man det her, men ikke at jeg vil sige at det er et ritual. Sådan på den måde har vi det ikke.
R: Så du har ikke et par lykke sokker eller noget?
M: Nej, det har jeg ikke.
R: Super. Hvad er dit bedste løbeminde? Som ikke nødvendigvis behøver at være dit bedste resultat, men bare en god oplevelse.
M: Jeg tror at det var lige da jeg kom ind i klubben. Jeg tror jeg havde løbet der et halvt år eller et par måneder, og vi skulle løbe DM-hold, vi skulle løbe stafet - 4x100. Og nok også fordi at vi var nok til at stille et hold - det syntes jeg var fedt. For det var jo hurtigt, og fedt at gøre det sammen som hold.
R: Ja, det lyder også fedt!
M: Helt klart.
R: Og hvis du skulle stille op i et hvilket som helst løb eller stævne, hvilket skulle det så være?
M: Det ved jeg ikke.. Altså jeg gad jo godt løbe Bestseller på et tidspunkt. Jeg ved at jeg ikke skal løbe sprint hele tiden, altså jeg vil gerne tilbage til langdistance.
R: Okay, spændende! Det glæder vi os til på mellem/lang!
M: Men det er ikke fordi jeg tænker et særligt stævne, jeg kender heller ikke så mange.
R: Nej okay, det er også fair nok. Det er nok også mere relevant for mellem/lang hvor man har nogle flere løb at vælge imellem.
M: Ja, der har man lidt mere et mål, du ved.
R: Yes. Har du en sang, eller noget musik generelt som du bruger til at komme i zonen, inden du skal ud og performe?
M: Nej! Det er faktisk meget forskelligt. Til stævner er det sjældent, at jeg løber med musik. Der er jo nogle gange musik ved stadion.
R: Men du bruger det ikke som en del af opvarmningen?
M: Nej, faktisk ikke. Heller ikke til træning, for det er ikke altid at det fungerer med musik. Og når jeg så endeligt hører musik, så er det ikke noget særligt, bare hvad der lige er.
R: Alright. Hvad er dit næste stævne? Nu løb du jo 60m igår (01.02.25) og tangerede din PR!
M: Jeg skal løbe d 13 februar, i Aalborg. Det er ligesom i Aarhus, det er kort - 60m. Og så skal jeg løbe til DM inde - sandsynligvis - hvis jeg kan komme med på tid. Og så er den sæson overstået.
R: Det er da også en dejlig kort sæson, der er ingen grund til at overgøre det! Og det er også nogle gode stævner! Altså DM, det er da vanvittigt!
M: Ja, det kunne være fedt.
R: Udover løb, hvad laver du så? Arbejder du eller studerer, eller?
M: Jeg læser idræt og sundhed i Odense.
R: I Odense?
M: Jeg har pendlet.
R: Hold da op.
M: Det er en kandidat jeg læser. Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, og så arbejdede jeg et halvt år, og så tog jeg kandidaten, og er så færdig til sommer (2025). Så nu skal jeg til at skrive speciale. Det er så min beskæftigelse.
R: Ok, og har du nogle særlige hobbyer du går op i?
M: Nej.. Jeg er jo børnetræner, og så styrketræner vi jo ret meget - det kan jeg også godt lide. Æh, jeg kan godt lide at læse og strikke. Og, æh, jae, bruge tid med venner og familie, men det kan de fleste jo.
R: Hehe ja. Jamen, det er så fint. Det var de generelle spørgsmål. Så er det Maikens spørgsmål!
Det har vi måske snakket om det her - det første spørgsmål er hvorfor det blev sprint, og om du havde prøvet langdistance - og det havde du jo så.
M: Ja det har jeg.
R: Så der er måske ikke så meget at tilføje til det - du var god til det, fandt du ud af, og så.. Ja..
M: Ja. Eller i hvert fald ikke dårlig. Jeg ved ikke om jeg vil sige at jeg var god, men ihvertfald ikke dårlig.
R: Men hvis du kan stille op til DM, så kan det ikke være helt dårligt?
M: Ej, men det er ikke på tid, eller der er 24 pladser og hvis du er på top 24 så er du garanteret at komme med - og det er jeg ikke. Jeg tror jeg ligger nummer 30 eller 33. Så tæt på, men ikke helt.
R: Ja ok, detaljer! Æh, yes, så har jeg skrevet at sprint jo er en disciplin hvor der er stort skadespotentiale, så hvor meget tid bruger du på styrketræning og andet skadesforebyggende? Er det en stor del af din hverdag?
M: Det bør det være. Æh, altså, jeg er ikke helt sikker på hvordan det fungerer hos jer i mellem/lang, men vi har jo vintersæson, og sommer, og så off-season. Og i off-season er det virkeligt vigtigt med styrketræning, og der gør jeg det ca 3 gange om ugen. Det vil jeg i hvert fald gerne 3 gange i ugen. Hvorimod når du er i sæson, for eksempel de sidste 2 måneder, har vi gjort det 1 gang om ugen - om torsdagen, og det er ikke engang sådan regulær styrketræning, det er bare aktivering. Jeg laver faktisk heller ikke super meget skadesforebyggende træning, det er meget minimalt.
R: Ok? Men du har ikke døjet med nogle skader i tidens løb eller?
M: Jo, jeg har sådan halv kronisk skinnebensbetændelse, så der har jeg selvfølgeligt lavet nogle øvelser til det, men det sørger jeg ligesom også bare for, at det ikke kommer i udbrud. For eksempel kan jeg kun løbe 3 gange i ugen, jeg kan ikke løbe mere uden at få ondt. Så på den måde så holder jeg det nede. Men ellers så tror jeg ikke.. Det er bare helt almindelig styrketræning jeg laver.
R: Fair nok, jeg har jo også set nogle videoer af dig på insta, hvor du laver en masse pullups og alt muligt, så du kan i hvert fald noget!
M: Hehe ja.
R: Sprint er jo hårdt ramt af at vi ikke har nogle løbebaner i Aarhus i øjeblikket, eller i hvert fald næsten ikke nogen. Så hvordan har træningen fungeret for jer i den sidste periode hvor i ikke har haft adgang til det?
M: Det har fungeret ret fint, fordi vi jo fra november tror jeg det er, og så frem til når vi går off-season, så har vi træning indenfor i Marselisborghallen 2 gange om ugen. Så på den måde har vi jo kunne lægge vores træninger dernede, og så en gang om ugen udenfor, hvor man så har kunnet tage på Viby, og der bor jeg jo tæt på - eller nu gør jeg ihvertfald, jeg flyttede herned (Aabyhøj) i sommers. Så det har jo været nemt siden sommer at klare min træning, fordi jeg bor tæt på Viby. Så det har egentlig ikke været så stort et problem lige nu, også fordi vi jo har indendørs tiderne.
R: Ja ok, så i har ikke skullet lave de store ændringer i jeres træning?
M: Nej. Der var jo lidt før, fra da vi mistede banen i sommers og så til november, der var det lidt mere udfordrende, for der var det på asfalt.
R: Men i klarede den?
M: Ja. Og jeg cyklede til Viby stadion hvis det var.
R: Ja, så du har haft det lidt nemmere end de andre kan man sige.
M: Ja, jeg havde i hvert fald ikke gjort det, hvis jeg ikke boede hernede, det er for langt.
R: Det er forståeligt, og enig. Som du selv sagde, så studerer du idræt og sundhed, derudover er du også ungdomstræner, og du har dit eget løb, så din tid går ret meget op i løb og sport. Så er det din helt store passion, eller gør du også noget for at koble fra, fra den verden, hvis det bliver for meget?
M: Det er det jeg nok godt kan lide ved sprint, at ligenu er det for eksempel stævne sæson, så der er man, du ved, der er mange stævner hvor man er meget på, men så derefter kommer der jo off-season hvor det er helt okay ikke at gøre noget som helst, så man nyder tiden lidt mere der, fordi det er okay så at se veninder eller sådan noget i stedet for at træne. Men jeg kan jo godt lide at træne!
R: Klart, det skal man nok for at kunne investere så meget tid og energi i det.
M: Ja, det er jo klart min hobby, og det er også noget jeg godt gad arbejde med, bevægelse og sundhed. Så det er jo min hobby, helt klart. Men det er også rart engang imellem - især i off-season - ikke at skulle prioritere træning men bare gøre hvad man vil.
R: Ja, det giver rigtig god mening. Hvor kom jeg til.. Du lægger meget energi og tid i din trænergerning, som nærmest cheftræner for børn- og unge i Fremad. Hvordan endte du som træner? Og har du noget særlig uddannelse til at kunne håndtere sådan en flok unger?
M: Jeg startede på sprint, hvor Lasse gik, Lasse var børnetræner. Han var sådan, “Ej, bliv børnetræner!”, fordi jeg har haft meget frivilligt arbejde hvor jeg blandt andet har trænet børn, og savnede det da jeg stoppede der, men følte ikke at jeg havde tid til det da Lasse spurgte i sin tid. Men så fik jeg mere og mere lyst, og sagde at de skulle sige til, når de havde en plads. Og så fik de en plads, og så kom jeg ind! Jeg kan faktisk ikke huske hvor længe jeg havde været i klubben på det tidspunkt, men det må have været ca 3 år, det var i sommeren ‘23.
Så jeg har altid haft den interesse, fordi jeg også har haft det frivillige arbejde med børn og træning, men fra mit studie på min professionsbachelor i ernærings sundhed, der havde vi også rigtig meget pædagogik og træning til forskellige målgrupper, så jeg har også teori og erfaring fra studietiden som jeg kan bruge i det, og endnu mere nu fra idræt og sundhed med min kandidat jo. Så ja, jeg syntes bare det har været fedt, og så har jeg bare fået mere og mere ansvar i takt med at folk så har stoppet på trænerholdet.
R: Så det er faktisk kommet ret naturligt for dig, det her med at skulle træne børn?
M: Ja, det tror jeg, også fordi det jeg startede med, af frivilligt arbejde med børn og træning, der startede jeg også som instruktør. Men da teamlederen der så stoppede, så overtog jeg og blev teamleder for det hold, og sådan har det også kørt her i Fremad. Jeg startede som træner, men nu er jeg så den med mest ansvar - sammen med Mads. Jeg kan godt lide at kunne gøre noget. Jeg synes det er fedt.
R: Det er det da helt sikkert også! At være et forbillede for de unge mennesker, og gøre den næste generation klar.
M: Ja, jeg synes i hvert fald det er fedt at kunne give dem nogle gode oplevelser - forhåbentligt - med sport og atletik. Og også lidt at bruge min uddannelse, altså på idræt og sundhed lærer vi rigtigt meget om at lave forandringer i foreninger og sådan noget. Så på den måde har jeg også kunne bruge det til hvordan vi kunne organisere vores hold bedre, eller hvad vi kunne gøre af tiltag her, eller sådan noget. På den måde er det jo også fedt at kunne bruge sit studie inde i klubben.
R: Ja, det er mega fedt at du kan udføre de her ting i praksis, og det giver også kæmpe værdi for klubben, så vi er virkelig glade for at du gider, og at du har energien til det!
Sprint-holdet har længe været det mindste hold i Fremad, og det er præget af at i har lidt mindre struktur - hvor i måske ikke har helt så planlagte træningstidspunkter og at det er lidt mere løst?
M: Ihvertfald nu på grund af banen, men ellers vil jeg sige at indtil, altså da vi havde en atletikbane, der var der struktur. Men det her har lidt fjernet det.
R: Okay, men er det noget du trives i? Både at det er et lille hold, men også at der måske er lidt mindre struktur? Eller er det noget der ærgrer dig lidt egentligt?
M: Hmm.. Æh, nej. Jeg tror egentlig at det kommer qua rammerne, ihvertfald i forhold til strukturen, og så er der jo ikke så meget at gøre ved det. Og jeg tror at det med at det er et lille hold, det er jo fordi at sprint er så niche. Og langt de fleste ved jo hvad mellem og lang distance er, men de ved måske ikke helt hvad sprint kan. Og når du så som senior, og ikke har dyrket det som barn, så kan det være svært at starte til en ny sport. Det gør jo nok at mange ikke har lyst.
Men vi har det jo rigtigt hyggeligt, fordi mange af os der er på holdet har været der i mange år, og vi er jo jævnaldrende, så det er også ret fedt.
R: Det har jeg faktisk også et spørgsmål til lidt senere, men lad os bare tage det nu, for det passer godt ind. Så hvad er det, der gør sprint fedt? Fordi det er jo faktisk i sprint at vi har de største resultater herhjemme i Danmark - vi har jo atleter med til diamond league og OL osv, hvor garverne ikke rigtigt kan være med. Men det er stadig, som du også sagde, en meget niche sport. Så har du nogle tanker om hvordan man kan få flere folk til at blive interesseret i sprint? Eller hvordan ville du svare folk hvis de spørger hvorfor sprint er fedt?
M: Jamen det er jo.. Jeg kan godt se det fra andres synsvinkel, for i sprint der skal du jo også have hurtige muskelfibre, og der er der noget genetik der spiller ind, hvor det bare er lidt lettere at træne sig op til at kunne løbe langt. Så det aspekt, altså, du skal have genetikken med for at det også er sjovt, men det er jo sjovt fordi at… man skal jo nok også være lidt konkurrence menneske for det. Hvis man godt kan lide at det er hurtigt, og at der er lidt mere konkurrence i det, og hvis man godt kan lide at.. Du ved, der er hele tiden noget teknisk man kan gøre bedre. Hvis man godt kan lide at dygtiggøre sig på den måde, og nørde ned i bevægelser.
R: Det er da også nogle gode grunde! Er der noget særligt der gør at du kan holde din passion kørende, og kan blive ved med at holde træningen kørende? Er det meget konkurrence-drevet?
M: Ja, fuldstændigt, i alt hvad jeg laver. Og så kan jeg også bare godt lide bare at være i gang. Og så har jeg også rygproblemer, så hvis jeg ligger i sofaen hele dagen, så får jeg ondt i ryggen. Så jeg har også behov for at holde mig i gang for ikke at få ondt. Så det gør jo også ubevidst at jeg har lyst til at være i gang.
R: Så du har ingen problemer med at finde motivationen i hverdagen til at få trænet?
M: Altså, engang imellem har alle det vel. Men hvis der er dårligt vejr, kan det godt være svært, specielt som sprinter, for vi har jo lange pauser.
R: Ja, det kunne jeg forestille mig.
M: Men det er jo altid fedt, når først man er kommet af sted, og det skal man lige huske.
R: Ja, præcis, det er jo lige det.
M: Jeg synes at tit hjælper det også, at det er meget alsidigt. Lige nu så er det bare kvalitet der er i fokus, og så når vi kommer i off-season, så er det okay at løbe 5 km eller 7 hvis det er det man vil. Eller lave noget helt andet. Det tror jeg også gør noget i forhold til at jeg ikke taber motivationen. Jeg tror jeg ville tabe den hvis det bare var det samme hele tiden. Det er ret fedt at det skifter efter sæsonen.
R: Ja enig, det samme har vi også på mellem/lang hvor vi også laver noget cross her om vinteren for eksempel.
M: Ja, præcis, det tror jeg også gør noget godt for motivationen, så det ikke bare er det samme.
R: Har du et favorit træningspas, som du bare tænker “det elsker jeg bare at lave”?
M: Jeg elsker reaktionsøvelser!
R: … Jaaa? Det siger mig ikke lige så meget.
M: Man kan jo godt lide det man er god til.
R: Ja. Og reaktionsøvelser, er det med at komme ud af blokken, eller hvad?
M: Nej, reaktionsøvelser det er hvor man står på en linje, og så skal man løbe 15 meter, og så skal man stå i alle mulige positioner, og så kan det være man skal ligge på maven, eller ligge på ryggen, eller stå i en squat eller sådan noget - og så lige pludseligt bliver der klappet og så skal du bare afsted. Så du træner reaktionstiden. Det er nok det fedeste! Men det er jo også fordi at jeg er god til at reagere.
R: Okay ja, jamen så lærte jeg også noget i dag!
M: Jeg ved godt, det lyder lidt selvfedt, men..
R: Ja men det skal man også være engang imellem, du er jo elite aktiv!
M: Hehe ja, men det der, det er nok det fedeste, det er ihvertfald det sjoveste. Men jeg elsker også at løbe langt - når jeg endelig kan det.
R: Okay. Så er det faktisk bare det sidste spørgsmål tilbage. Og det er et stort et, jeg har i hvert fald skrevet en masse tekst… Øh.. Ja.. Oplever du et stort mentalt pres i startblokken? Fordi det er jo super vigtigt at komme hurtigt afsted, og jeg forestiller mig i hvert fald at man står der og er helt vildt nervøs for bare.. At kroppen er toptunet til bare at skulle afsted. Er det noget der presser dig mentalt?
M: Jeg bliver altid… Øhm, op til en sæson, så det første løb i en sæson - der har jeg aldrig nogle forventninger til mig selv, så der har jeg ikke det der pres, fordi jeg jo ikke ved hvad jeg kan, selvom man har en anelse, men man ved ikke med tiden. Men når jeg så først har løbet løbet, så kommer det der pres med, at okay nu har jeg løbet 8.00 igår, men kan jeg løbe.. Altså vi snakker meget om at jeg har potentiale til at komme under 8 - også denne vinter. Så der ligger der et pres med om kan jeg det? Er det dagen i dag? Men det er jo også noget man træner ved at komme til så mange stævner som muligt. Jeg ved faktisk ikke, om jeg gør noget for det, men mit pres bliver i hvert fald større når jeg først har haft et løb i en sæson, fordi jeg ved hvad jeg så kan.
R: Jeg tænkte lidt mere på det her med reaktionstiden, og at man jo bare skal være klar. Giver det et pres? Du har sagt at i træner det rigtigt meget.
M: Ja, det tror jeg ikke vi tænker over, for vi træner det jo. Så det er slet ikke noget, der giver et pres - det er ihvertfald ikke et pres jeg føler. Det er mere “kan jeg løbe den tid?”. Jeg tror ikke jeg tænker over det, for selvfølgelig skal man nok komme af sted. Det kan godt være, at du ikke kommer af sted fra start af og får den der gode start, men du skal nok komme af sted. Så ved du godt at du har tabt, men det ved du jo først når du er i løbet.
R: Det er selvfølgelig rigtigt. Men bliver du ikke lidt overivrig og kommer til at lave en tyvstart eller sådan noget, fordi kroppen bare er spændt som en bue og reagere på den mindste lyd?
M: Jeg har ikke prøvet det til et stævne, nej, men jeg har prøvet det til træning - heldigvis for det!
R: Ja, det er bare med at gøre det til træning i stedet hehe.
M: Præcis! Jeg har været til stævner hvor andre har gjort det, og så bliver der jo kaldt omstart, og der kan man godt blive sådan helt “puha”.
R: Ja, jeg kunne godt forestille mig at man lige skal blive klar igen.
M: Men nej, jeg har aldrig prøvet det.
R: Okay, jamen det var jo faktisk det! Medmindre du lige har noget her til sidst, du gerne vil sige eller dele?
M: Hmm nej, det tror jeg ikke..
R: Nej, det er også helt fint. Jamen tak for at være med, og for gode svar!
M: Det var så lidt!
