Frivillighed i Aarhus Fremad Atletik
I Aarhus Fremad Atletik er frivillighed en vigtig del af vores fællesskab. Vores medlemmer er ikke kun deltagere – de er også med til at skabe de rammer, som gør klubben til et godt sted at være.
Når vi hjælper hinanden, skaber vi bedre oplevelser for alle – både på træningsbanen, til stævner og ved klubbens mange aktiviteter.
Arrangementer hvor vi bruger frivillige
Gennem året er der flere arrangementer, hvor vi har brug for at medlemmer hjælper til med at skabe gode oplevelser.
Atletikstævner
Nu hvor vi har fået et topmoderne atletikstadion, kommer vi til at afvikle både interne og eksterne atletikstævner. Det betyder også, at vi får brug for hjælp til diverse opgaver.
Vi har brug for hjælp til:
- Stævneafvikling
- Tidtagning og målinger
- Modtagelse af deltagere
- Praktiske opgaver
Sparkron Egå Engsø Løbet
Et traditionsrigt løb rundt om Egå Engsø, som altid afvikles 2. påskedag. De naturskønne omgivelser omkring søen sætter rammerne for løbet på en meget flad rute, hvor der er gode muligheder for at sætte PR på enten 5 km eller 10 k. Et løb der er stor tilslutning til fra løbere rundt omkring i Aarhus, og derfor har vi brug for mange frivillige til arrangementet.
Vi har for eksempel brug for hjælp til:
- Uddeling af startnumre
- Vejvisning
- Forplejning: kaffe, kage, boller
Fartholder-tjanser
Igennem året er der flere stævner, hvor klubben stiller med fartholdere. Det er for dig, som gerne vil hjælpe andre løbere i mål til deres drømmetid. Vi stiller altid med mange fartholdere, det er altid hyggeligt og det er en rigtig god lejlighed til at lære dine klubkammerater bedre at kende.
Vi har brug for hjælp til følgende stævner:
- Vinterløbene afholdt af Aarhus Motion
- Bestseller Aarhus City Halvmarathon
- Moesgaard Trail Run (vejvisere)
Name IT Børneløb
Name IT Børneløb afvikles altid dagen inden Bestseller Aarhus City Halvmaraton. Klubben stiller med 10 frivillige, og det er altid hyggeligt! Det er for dig, som gerne vil give lidt tilbage til klubben, og som gerne vil give børn en god oplevelse med løb og stævner.
Mødetidspunkt er cirka kl. 9.00-14.00 og undervejs er der forplejning i form af drikke og en sandwich.
Opgaverne omfatter:
- Startnummer-udlevering
- T-shirt udlevering og ombytning
- Medalje-overrækkelse i målområde