Aarhus Fremad Atletik

Aarhus Fremad Atletik

En klub for hele livet – hvor atletik, udvikling og fællesskab går hånd i hånd.

Hvem er vi?

Aarhus Fremad Atletik er en atletikklub med plads til børn, unge og voksne. Vi tilbyder træning inden for atletikkens mange discipliner – fra løb og spring til kast.

Hos os handler atletik ikke kun om resultater. Det handler også om udvikling, fællesskab og glæden ved at være en del af en klub.

Vores vision

Aarhus Fremad Atletik vil være en attraktiv og udviklende atletikklub, hvor børn, unge og voksne kan finde glæde, fællesskab og mulighed for udvikling inden for atletikkens mange discipliner.

Vores mission

Aarhus Fremad Atletik tilbyder kvalitetsfyldt atletiktræning til børn, unge og seniorer med fokus på udvikling, fællesskab og et stærkt klubmiljø.

Vores værdier

Venlighed

Vi møder hinanden med venlighed og respekt og får alle til at føle sig velkomne fra første møde.

Udvikling

Vi har fokus på udvikling både sportsligt, personligt og socialt.

Kvalitet

Vi prioriterer kvalitet ved at udvikle og styrke det eksisterende, før vi udvider med nyt.

Fællesskab

Vi er en klub med et stærkt sammenhold, hvor støtte går på tværs af niveauer og hold.

En klub for hele livet

I Aarhus Fremad Atletik kan man være en del af klubben gennem mange år. Fra de første oplevelser med atletikken til målrettet træning, konkurrence og fællesskab.

Børneatletik  →   Junior  →   Ungdom  →   Senior

Klubbens maskinrum

Bag træningen, arrangementerne og det daglige klubliv står en række frivillige kræfter, som hver dag bidrager til at udvikle Aarhus Fremad Atletik. De er organiseret i forskellige udvalg.

Eliteudvalg

Arbejder med udviklingen af klubbens bedste atleter og skaber rammerne for et stærkt elite- og talentmiljø.

Børne- og ungeudvalg

Sikrer gode rammer for klubbens yngste medlemmer og udviklingen af vores børne- og ungdomsatletik.

Trænerudvalg

Arbejder med trænerudvikling, sparring og kvalitet i træningen.

Stævneudvalg

Planlægger og gennemfører klubbens stævner og arrangementer.

Frivillig- og sponsorudvalg

Arbejder med frivillige, sponsorer og samarbejdspartnere omkring klubben.

SoMe-udvalg

Fortæller historier fra klubben og skaber synlighed omkring vores aktiviteter.

Egå Engsø udvalg

Arbejder med mulighederne omkring Egå Engsø og aktiviteter på området.

Bliv en del af Aarhus Fremad Atletik

En klub bliver ikke kun skabt af dem, der træner. Den bliver skabt af alle de mennesker, der bidrager til fællesskabet.

Har du lyst til at hjælpe, engagere dig eller blive en del af klubbens maskinrum, er du altid velkommen.

Skriv til os hvis du ønsker at høre mere omkring udvalgene
Hold i dag

Instagram