Af Kåre Kildall Rysgaard, journalist og fremadløber
[box]På http://sportnetdoc.dk/ er der usandsynligt mange tip til forebyggelse efter en skade. Tryk på hvilken legemesdel, som har ondt og der vil være genoptræningsprogrammer.Christian Neergaard, som er løbefys og skriver til Politiken, EB mm. har også en fantastisk oversigt over skader og behandlinger. Der er også glimrende litteratur på RunningStyle med fantastiske videoer med eksempler på genoptræning, hvor fysioterapeut Rasmus G Nielsen forsker i løbeskader.[/box]
Her er en guide til at komme sig over fibersprængninger og generelle retningslinjer, når løbeskaden skyldes fart.
Gå roligt frem
Vigtigt - det tager minimum 6 uger for vævet at komme sig efter en fibersprængning. Men går du roligt frem, vil smerten aftage betragteligt efter 3 uger! Det betyder, at risikoen for en ny skade er STOR. Du kan ikke længere mærke, at det gør ondt og får lyst til at give den gas, men vævet er endnu ikke fuldt ud opbygget.
Is og piller
Når skaden først er sket, brug is i akutfasen og gerne piller, som slår inflammationen ned. (piller skal kun tages i akutfasen, så STOP. Pillerne kan gør, at du mærker, at det ikke gør ondt og får lyst til at træne, men musklen er stadig svag, og du kan forværre skaden ved at træne)
60 procent og 40 procent
Skær ned på træningen lige efter skaden, spring intervaller over i mindst fjorten dage - og i de fire følgende uger, er intervallerne også uden samme intensitet, hvis der er sket en fiberspræning. Du risikerer at rive op i skaden igen ved at løbe hurtigt.
Får du tilbagefald, så skær straks træningsmængden ned til 60 procent af din normale mængde. Virker det stadig ikke, så løb kun 40 procent af din normale mænge derefter.
Efter en fibersprængning i baglåret byg langsomt farten op. De første par uger, lunter du måske kun. Dernæst trap farten op med 5-10 sekunder per uge, indtil du når dit maxtempo. Sæt ikke farten op for hurtigt og gør det kontrolleret.
Kontakt en fysioterapeut
Kontakt hellere en fysioterapeut for hurtigt end for langsomt, når du har døjet længe med skaden. Gode fysioterapeuter med forstand på løbeskader er blandt andet Rasmus G Nielsen fra www.runningstyle.dk eller Henrik Christoffersen, gammel Fremad Løber i Skødstrup Fysioterapi.