Riis Skov Løbet fejrer 101 års fødselsdag 30. maj

Riis Skov Løbet er et af Danmarks ældste motionsløb, som i år har 101 års fødselsdag. Lørdag den 30. maj 2015 går starten på de 3,2 km i bøgeskoven.

Børne og voksenløb.

Dato: Lørdag den 30 maj 2015 kl. 11
Familievenligt løb på 3,2 km let kuperede skovstier i Riis Skov.
Pris 50 kroner per løber. Kom gerne cirka en halv time før og tilmeld dig på dagen.

Som et led i det styrket samarbejde Aarhus atletikklubberne imellem (AGF, Aarhus1900, BMI og Aarhus Fremad) vil det for alle børn under 15 år, som er medlem af en af disse atletikklubber, være gratis at deltage i Riis Skov Løbet.

Præmier til hurtigste mand og kvinde.
Start og mål på den offentlige parkeringsplads nær vandrehjemmet. Løbere bedes om ikke at benytte den private parkeringsplads på vandrehjemmet, der hurtigt bliver fyldt og er forbeholdt vandrehjemmets gæster.
Om historien:
Riis Skov Løbet har været afholdt siden 1914 på nær i 1944, hvor løbet blev aflyst, fordi stadionhallen aftenen forinden var sprunget i luften. I begyndelsen var Riisskov-løbet et tre mands kolonne løb, hvor tre mand høj var bundet sammen på række. Naturligvis må du gerne gentage den historie, hvis du ønsker. En overgang sendte Sportslørdag fra DR også fra Riis Skov Løbet, og vinderen blev hyldet fra balkonen på Hotel Royal.


Om tidtagning: Manuel tidtagning med strimmel-ur for at holde prisen på løbet nede. Fremad garanterer korrekt tid for min. de 50 første løbere. Kommer der mange 100 løbere, må du klare dig med stopuret. For at sikre korrekte tider, er det vigtigt at holde pladsen i slusen, når du er løbet i mål.

Se løbet, før du løber:

Riis Skov Løbet from Ulrik Roos on Vimeo.

Rutekort:
Starten går på den offentlige parkeringsplads nær vandrerhjemmet i midten af Riis Skov.
(parker venligst ikke på vandrehjemmets p-plads men den offentlige parkeringsplads i midten af skoven)

Riis Skov Løbet Rutekort

 

 

 

 

Skriv et svar



Tilmelding

Egå Engsø rundt

Kontakt

Bestyrelse@aarhusfremad.com
Fremads Facebook-side

Træningstider

Mellem/lang: Tirsdag + torsdag klokken 17.15, lørdag klokken 10.15 fra Riisvangen.

FIT: Mandag + torsdag klokken 17.15 fra Riisvangen.

Børneatletik: Mandag + onsdag klokken 16.45-18.00, fredag klokken 16.30-18.00. 

Aarhus Fremad Atletik - Copyright 2017 © All Rights Reserved