Resultater Egå Engsø Rundt 2014

Omkring 400 løbere var tilmeldt Egå Engsø Rundt i 2014. Den flade rute gav igen i år hurtige tider, men den lette vind skubbede dog tiden i den forkerte retning. Et argument som sagtens kan bruges, hvis årets resultat ikke var helt som forventet. Vinder på 5 km blev Thijs Nijhuis fra Viborg AM, som pt er en af Danmarks hurtigste løbere. Han løb den ene omgang rundt i vinden i 15.52. Katrine Svane fra Århus 1900 vandt for kvinderne i 18.18. 10 km løbet blev vundet af Anders Konring fra Sportstiming i 34.49, mens Susanne Pallesen fra Hadsten Trim vandt i 39.04. Tak til alle deltagere i påskeløbet. Herunder er en oversigt over resultaterne. Brug scrollbaren i højre side for at finde flere navne. Tryk på fanebladet 10 km, hvis du vil undersøge tider for de to omgange rundt om søen.

Se foto fra løbet
//galleri.aarhusfremad.com/#!album-39

VM gav rekordhøst til Fremad

Solskinnet slikkede de københavnske veje. Ikke en vind rørte sig – og for Fremad var det vejr for rekorder. 11 Fremadløbere slog deres personlige rekord til VM i halvmaraton den 29. marts – og hvilket et løb. Fremad betalte for en bus til løbet, så medlemmer kunne køre gratis med. På udturen var bussen pakket med søvnige, vandrikkende, forventningsfulde løbere. På hjemturen med kage-, slikspisende og storsnakkende smilehoveder, hvor der også blev skyllet en enkelt øl ned eller to. Der var noget, der skulle fejres. 21 km landevej var tilbagelagt til en VM fest med omkring 100.000 tilskuere.
Resultaterne er:
Klubrekord både til mænd og kvinder.

Thorkild Sundstrup satte klubrekord i et opskruet tempo, hvor han hentede flere landsholdsløbere fra elitefeltet og endte i tiden 1.08.03
Lærke Mikkelsen løb to minutter hurtigere end forventet og satte også ny klubrekord i tiden 1.24.13
Træner Nikolaj Bauer Andersen beviste, at hårdt slid og træning gennem flere år betaler sig. Ny PR på 1.10.04, hvor han skar tre minutter af sin tidligere bedste tid.
PR også til Katrine Borg Thomsen 1.25.51
Og PR til Birte Sørensen 1.35.02
Og PR til Christina Poulsen 1.44.13
Og PR til Rakel Johansen 1.31.17
Og PR til Gitte Madsen 1.49.06
Og PR til Lene Boldrup Birn 1.53.06
Og PR til Jens Krogh 1.12.53
Og PR til Jonas Andersen 1.25.45
Tillykke til alle uanset resultat for en dag, hvor Fremad fik en på løbeopleveren – og hvor også extræner Morten Villadsen gjorde comeback og bevidste, at der stadig er gang i stylterne.

På vej mod mål(et) - Foredrag med ultraløberen Henrik Leth Jørgensen

Hvad tænker du, hvis nogen spørger dig, om du vil løbe 240 km på en weekend? Hvad så når du erfarer, det i virkeligheden er 297 km? Min første tanke:

“Det lyder spændende! Og lidt vildt!”

 - Men ikke vildt nok til at sige nej…

Henrik Leth Jørgensen gæster Aarhus Fremad Atletik og fortæller om sine vilde oplevelser tirsdag d. 18. februar kl. 19:30.

Henrik løb på Hærvejsløbet 2013 i alt 246 km på to dage, og vil i sit foredrag fortælle om forberedelserne dertil, og tage os med på en rejse gennem løbeoplevelser, sure træningstimer, fantastiske naturoplevelser og meget mere.

I kommer også med bag om personen, der har gennemført adskillige internationale extremløb og adventure races og fortsat forsøger at bilde sig selv ind, at han helt er normal.

Foredraget tager godt en time og efterfølgende er der mulighed for spørgsmål og snak.

 

Der vil være mulighed for at bestille sandwich til aftensmaden mellem træning og foredrag.

Mere info om Henrik findes på hans hjemmeside: http://udafkomfortzonen.dk/

Om løbe- og atletikklubben

Aarhus Fremad Atletik er den hyggelige løbe- og atletikklub , som træner fra Riisvang Stadion få hundrede meter fra Riis Skov. For voksne har klubben et løbetilbud, mens der er hold for børn i atletik.(Se kort)
Klubben har over 100 års erfaring i at skabe et godt træningsmiljø både for eliteløbere og motionister.

Mød os på Facebook

Er du allerede medlem kan du blive optaget i vores interne Facebookgruppe her. Meget kommunikation foregår på Facebook, så det er et godt sted at være.

Kontakt

Bestyrelse snabel a aarhusfremad.com
Fremads Facebook-side

 

Sponsorer og samarbejdspartnere

Aarhus Motion
Skovbakken
Trimtex

Run, Forrest, Run!

Vi ses til træning!

Copyright 2023 © Forza Fremad