SPÆNDENDE FOREDRAG OM LØBESKADER

Tirsdag d. 17/11 kl. 19:30 i klublokalet

 

Vidste du, at 1/3 af alle danskere løber, og hele 85% af disse udvikler en skade i løbet af et år!

 

Kom og hør lidt omkring den nyeste viden om løbeskader fortalt på en sjov og inspirerende måde af Mads Münster Karlsson.

 

Du bliver tit fortalt, at du skal lytte til din krop. Men hvis du først stopper, når det gør ondt, tyder meget på, at det er for sent! Lær hvad lige netop DU kan gøre, så du løber med en mindre risiko for at udvikle en løbeskade.

 

Mads vil komme ind på de forskellige behandlingstyper, der er bevis for virker, ved de hyppigste løbeskader som achillessenebetændelse, svangsenebetændelse, løberknæ, springerknæ, skinnebensbetændelse samt de hyppigste skader ved børn og unge.

 

Kort om Mads Münster Karlsson:

Mads er 31 år og passioneret subeliteløber, tidligere Ironman og landsholdsduathlet. Han er læge med speciale indenfor gigtsygdomme og idrætsmedicin. Han har behandlet og arbejdet med alt fra nybegyndere, supermotionister, stortalenter til OL-guldvindere.

 

Tilmelding for medlemmer af Aarhus Fremad Atletik her:

https://docs.google.com/forms/d/1KHsNWT8IrnrrFLDqtTmrWJPZ3K2wazF95wQ9UU_AU6Y/viewform?usp=send_form

På vej mod mål(et) - Foredrag med ultraløberen Henrik Leth Jørgensen

Hvad tænker du, hvis nogen spørger dig, om du vil løbe 240 km på en weekend? Hvad så når du erfarer, det i virkeligheden er 297 km? Min første tanke:

“Det lyder spændende! Og lidt vildt!”

 - Men ikke vildt nok til at sige nej…

Henrik Leth Jørgensen gæster Aarhus Fremad Atletik og fortæller om sine vilde oplevelser tirsdag d. 18. februar kl. 19:30.

Henrik løb på Hærvejsløbet 2013 i alt 246 km på to dage, og vil i sit foredrag fortælle om forberedelserne dertil, og tage os med på en rejse gennem løbeoplevelser, sure træningstimer, fantastiske naturoplevelser og meget mere.

I kommer også med bag om personen, der har gennemført adskillige internationale extremløb og adventure races og fortsat forsøger at bilde sig selv ind, at han helt er normal.

Foredraget tager godt en time og efterfølgende er der mulighed for spørgsmål og snak.

 

Der vil være mulighed for at bestille sandwich til aftensmaden mellem træning og foredrag.

Mere info om Henrik findes på hans hjemmeside: http://udafkomfortzonen.dk/

Om løbe- og atletikklubben

Aarhus Fremad Atletik er den hyggelige løbe- og atletikklub , som træner fra Riisvang Stadion få hundrede meter fra Riis Skov. For voksne har klubben et løbetilbud, mens der er hold for børn i atletik.(Se kort)
Klubben har over 100 års erfaring i at skabe et godt træningsmiljø både for eliteløbere og motionister.

Mød os på Facebook

Er du allerede medlem kan du blive optaget i vores interne Facebookgruppe her. Meget kommunikation foregår på Facebook, så det er et godt sted at være.

Kontakt

bestyrelse@aarhusfremad.com
Fremads Facebook-side

 

Sponsorer og samarbejdspartnere

Aarhus Motion
Skovbakken
Trimtex

Run, Forrest, Run!

Vi ses til træning!

Copyright 2024 © Forza Fremad